Et vigtig vendepunkt for mig var på min bryllupsrejse på Bali, hvor jeg brød fuldstændig sammen foran min mand over det fængsel jeg følte at mit fokus på sundhed var blevet til. I desperation over at ville slippe fri fra min bulimi og mine kroniske maveproblemer havde jeg elimineret så mange fødevarer at det var blevet en jungle at finde rundt i selv for mig og det var blevet nær umuligt at have et normalt liv.
Jeg var blevet besat af at være så sund som mulig i håb om at det ville kunne redde mig. Men det var meget langt fra sundhed, det jeg var landet i og den erkendelse var vigtig for at jeg kunne starte min recovery.
Jeg var nødt til at indse at intet mad kunne skade mig mere end min spiseforstyrrelse, som havde udviklet sig fra at være atypisk anoreksi, til bulimi og nu til ortoreksi: et overdrevet fokus på at spise sundt og rigtigt.
Min historie
For at forstå hele historien, så kæmpede jeg med IBS symptomer (irritabel tyktarm) i en stor portion af mit liv. Jeg blev født med kolik og op i teenageårene døjede jeg stadig med problemer med voldsomme mavesmerter, forstoppelse og generel en sensitiv mave. Jeg prøvede alt alternativ medicin og behandlinger jeg kunne finde for at fixe mine problemer med maven og jeg endte med at opgive lidt og blev afhængig af afføringsmidler i 14-15 år.
Det var meget tillokkende for mig, den her tanke om at mad kan være medicin og heale dig. Jeg er født i Iran og Iranere har tradition for at fixe alle problemer med mad.
Min mor har hele mit liv haft en eller anden særlig drik eller spise til min bror og jeg hvis vi var syge og der var et stort fokus på mad som medicin i mit hjem. Så det kom med modersmælken for mig at man tænkte på mad som nogen der kunne heale dig.
Så da jeg startede på min bachelor i Ernæring og Sundhed, så kom jeg fra den slags overbevisninger og jeg var allerede dybt inde i paleo og lowcarb diæter, lavede kombucha te, fermenterede sourkraut og alt det, jeg håbede ville kunne forbedre min tarmflora og cravings.
Jeg lyttede til podcasts og fulgte selverklærede sundhedsguruer, der refererede til det ene og det andet studie og fordi jeg dengang ikke vidste hvordan jeg skulle se det gennem et mere kristisk filter, så åd jeg det hele rådt og implementerede alt hvad jeg hørte.
Min mand var selv på det tidspunkt lidt fascineret af bio-hacking, og derfor blev det hurtigt til et fælles projekt for os at nørde sundhed så meget som muligt.
Den store forskel var at han kunne være fleksibel og blev ikke helt så besat og perfektionistisk som jeg. Desuden påvirkede det ham ikke psykisk. Det gjorde det for mig, og det blev kun værre.
Det startede med at jeg begyndte have fokus på at spise flere fibre og frugt og grønt, men hurtigt blev fokus på økologi fordi jeg var overbevist om at jeg ellers fyldte min krop med gift.Så begyndte jeg stille og roligt at elimenere gluten og mejeriprodukter, så blev det kød og fjerkræ, så fisk. Fordi jeg også ville være klimabevidst og etisk ansvarlig kunne jeg finde flere og flere argumenter for at elimenere endnu mere og så stod jeg der til sidst på Bali som low carb, rawfood veganer og havde det meget skidt.
Fra morgen til aften skulle jeg planlægge mine måltider, ligge alt muligt i blød og spire, cykle rundt i byen for at finde special butikker, der havde de fødevarer jeg trods alt stadig tillod mig og købte mig fattig i kosttilskud.
Alt sammen i håbet om at jeg ville få det bedre, at min mave ville få det bedre og at jeg ville stoppe med at have massive overspisninger. Men det eneste, der skete var at jeg fik det værre og desto værre jeg fik det, desto mere overbevist blev jeg om at det måtte være mig, der ikke spiste perfekt nok eller “clean” nok.
På det tidspunkt handlede det ikke om at jeg ville tabe mig, det handlede i mine øjne “bare” om at ville være sund. Udefra blev jeg af andre mødt med stor beundring over min store interesse og “disciplin” for at have den livsstil og jeg identificerede mig meget med at være den her sundhedsnørd.
Hvad er ortoreksi?
Ortoreksi blev første gang beskrevet i slut 90’erne af en læge Steven Bratman, som netop så denne tendens blandt specifikke befolkningsgrupper, blandt andet ved personer som praktiserede yoga, der fikserede på at spise rigtigt og sundt, men hvor det endte med at have modsat effekt som fejlernæring, anæmi (blodmangel), skrøbelig knogler, vitaminmangel, manglende menstruation, lav sexlyst og generel mistrivsel.
Ortoreksi er ikke officielt en spiseforstyrrelse eller en selvstændig diagnose, men der er lavet studier, der vurderer at op til 87.000 danskere har symptomer på det.
Det er altså det samme som, der er mennesker, der lider af anoreksi, bulimi og BED til sammen!
Du kan læse mere om ortoreksi hos Lands foreningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade her.
En vigtig viden om ortoreksi er at det overlapper både OCD og anoreksi. Altså en form for helbredsangst og spiseforstyrrelse blandet sammen. Hvor du har et overdrevet fokus på at spise sundt, stærkt præget af tvangstanker og tvangshandlinger og hvor du eliminerer flere og flere fødevarer og derfor måske ender med at tabe dig meget, blive fejlnæret osv. Det er ofte at ortoreksi udvikler sig til anoreksi i takt med at der elimineres flere og flere fødevarer.
I virkeligheden er træning ikke inkluderet som kriterie i litteraturen, men der er ofte et stort overlap med et stort fokus på træning.
Det var det også for mig, men ikke på samme måde som da min træningsafhængighed var værst, men mere hvor jeg havde et stort fokus på den optimale måde at træne på for min sundhed. Altså at jeg skulle styrketræne og have det helt rigtige træningsprogram, træne min fleksibilitet og mobilitet, lave den mest optimale cardio træning, dyrke yoga og være i infrarød sauna for mine led osv.
Det var dødstressende, men det føltes ikke længere som om at jeg havde noget valg. Jeg var så angst for at lade være, hvad der ville ske hvis jeg stoppede og det var også blevet stor del af min identitet, så tanken om at slippe det var umulig for mig.
Hvem er i risiko?
Det viser sig også at det ofte er personer indenfor sundhedsbranchen, der udvikler ortoreksi, typisk unge studerende, fx personer, der studerer ernæring og sundhed, diætiststuderende, medicinstuderende, men også personlige trænere, fysioterapeuter, kostvejledere, fitnessinstruktører, yoga instruktører osv.
Det bliver nemt usynligt fordi det bliver så normalt de miljøer og fordi det bliver forklædt som sundhed. Derudover er der også et et stort overlap ved personer, der har intolerance og allergier eller fx. cøliaki. Typisk fordi at denne målgruppe i endnu højere grad er nødsaget til at have et fokus på hvad de spiser.
Noget af det sværeste ved ortoreksi er faktisk at der er mange, der ikke har lyst til at komme ud af det. Du overidentificerer dig med at være på den måde, føler at andre er problemet og ville måske ønske at folk blandede sig udenom.
Det er vigtigt at understrege at det potentielt heller ikke ér et problem lige nu for dig, men det kan være det bliver det.
Jeg havde det længe på den måde. Jeg kiggede på hvad andre spiste og kunne næsten føle mig overlegen over at jeg spiste sundere end dem. Det skammer jeg mig over at indrømme, men jeg kan se det ofte er tilfældet. Det var først langt inde i ortoreksien at jeg kunne se der var noget galt.
Da jeg kunne se at mit helbred blev dårligere og jeg begyndte at kæmpe med anæmi, kronisk træthed, manglende menstruation osv. og da jeg indså at gik ud over mine relationer og at jeg følte mig mere og mere isoleret. Først da var klar til at erkende at det var et problem for mig.
Det kræver selvindsigt og at du virkelig kan være ærlig overfor dig selv. Har det taget overhånd?
Hvis du har bekymringer om dit helbred, så skal du altid konsultere en læge eller anden professionel, der arbejder med det her. Bloggen og podcasten er kun generel information og støtte, men det kan ikke erstattes med personlig rådgivning eller behandling.
Kritisk tænkning
Noget vigtigt jeg trods alt lærte gennem min studietid, var at begynde at forstå evidenshierakiet og få øjnene op for hvor mange påstande, der er affødte af enkelte studier, eller endda studier, der ikke engang er lavet på mennesker og at forstå at bare fordi nogen siger at der er evidens for noget, så er det ikke lig med at det er tilstrækkelig evidens eller at det så også gælder for mig. Der skal meget mere til før vi kan konkludere om det er rigtigt.
Jeg begyndte også at forstå, hvor kompliceret det er at studere menneskers kost og den effekt det har på dit helbred isoleret set og opdagede at jeg zoomede alt for meget ind på små mindre vigtige detaljer, som betød meget lidt for mit helbred og at bare fordi noget er sundt i moderate mængder, så betyder det ikke at mere af det er sundere. Det gælder kost og det træning… og ja sikkert meget andet i livet.
Det er her at det kan være rigtig gavnligt at du får hjælp fra en, der har en relevant ernæringsfaglig baggrund, som kan hjælpe dig med at finde hovede og hale i det og som kan udfordre de overbevisninger du har om kost.
Men det er i sig selv ikke nok til at du ændrer din adfærd. Som sagt så oplapper ortoreksi med OCD. Noget af det mest gavnlige at arbejde med indenfor OCD og tvangstanker og -handlinger er eksponering og responshindring. Så ja, du skal i gang med at eksponerer dig selv overfor det du har elimineret og lærer at håndtere det på en fornuftig måde.
Inddel dine fødevarer i rød, gul og grøn zone
Lad os tage eksemplet at du er blevet bange for at spise fedt. Måske endda alle typer af fedt. Så kan du inddele det i rød, gul grøn zone alt efter hvor skræmmende det er for dig. For mange ville det typisk se sådan her ud:
Rød: smør, mad der har været friture, chips
Gul: nødder, nøddesmør, olivenolie
Grøn: avocado, æg m. blomme
Det er selvfølgelig ikke fordi at der ikke er forskel på de fedtkilder, men der er faktisk ikke noget af det her, der er farligt i moderate mængder. Formålet er at fjerne din skræk og øge din fleksibilitet omkring mad.
Planlæg din udfordring
– Hvad vil du udfordre? Det er ofte en god ide at starte fra bunden, men måske ikke det du synes er det allerletteste. Det skal gerne udfordre dig lidt.
– Hvornår og hvor ofte vil du udfordre det? (det tyder på at min 3-4 gange ugentligt er mest effektivt)
– Hvem kan evt hjælpe dig eller gøre det med dig? Hvad vil du gøre inden, under og efter for at berolige dig selv (her er vejrtrækning og mantraer ofte effektive)
Implementer det gradvist
– Du kan starte med at du tager en smule af det du frygter sammen med din mad.
– Du kan lade andre tilføje det i den mad de laver
– Du kan begynde at spise det i forskellige kontekster eller tidspunkter på dagen
– Du kan træne eksponering i en mere tryg situation sammen med en anden fx. og så begynde at gøre det på egen hånd.
Det, der er rigtig vigtig her er; du skal eksponere dig for en fødevare så mange gange indtil den ikke skræmmer dig mere og når du så først har det inde som mere trygt, så skal du fortsat spise det regelmæssigt, for at det pludselig ikke bliver farligt igen.
Det her er ret vigtigt fordi nogle eksponerer sig selv ved at spise noget i en periode. Så gør de det næsten hver dag i 2 uger, og så stopper de igen, og så bliver det svært igen.
Det er ikke sådan at du SKAL have det hver dag resten af dit liv, men i din recovery proces skal du sørge for at du regelmæssigt eksponerer dig selv for det.
Accepter angsten
Ubehag, dårlig samvittighed og katastrofetanker er alt sammen ofte knyttet til angst. Sandheden er at eksponering VIL have denne effekt på dig. Det er en naturlig del af den form for arbejde.
Din hjerne skal trænes på ny i at det ikke er farligt og at det du frygter der sker enten ikke sker, eller hvis det sker så vil du lære at kunne håndtere det. Det vi ikke gør ofte skræmmer os mere. Så vid at det er et tegn på at du gør noget rigtigt.
Responshindring er vigtig.
Det hjælper ikke at eksponere dig selv hvis der ikke er fokus på din reaktion på det.
Hvis du tvinger dig selv igennem det og fortæller dig selv det bare skal overstås og egentlig er noget lort, så ændrer det ikke dit forhold til fødevaren.
Du skal være klar i hvorfor du gør det:
– Hvad forhindrer det dig i at kunne lige nu i dit liv eller hvordan begrænser det dig?
– Hvordan får det dig til at sidde fast i din spiseforstyrrelse frem for at leve det liv du ønsker at leve?
– Hvad vil du gerne kunne?
Du skal arbejde med dine tanker om de fødevarer og hvorfor du gerne vil kunne spise dem og du skal sikrer dig at du ikke begynder at finde måder at kompensere eller lign. når du har indført det. Det vil altså sige, hvis du laver særlige regler der gør det i orden at spise det i bestemte kontekster, men ikke i andre, så hjælper det dig ikke ud af madfængslet på længere sigt.
Jeg vil lige berolige dig med at du kommer ikke til at skulle gennemgå alt mad du lige nu er bange for på den her måde. Heldigvis så lærer vores hjerne hurtigt og begynder at forstå at mad er mindre farligt, men det er et projekt, der kan tage tid.
Lad som om
Det, der virkede allerbedst for mig var at opføre mig som om jeg ikke var bange. Jeg forestillede mig fremtidige Parnian…hvordan ville jeg ønske min reaktion var på den fødevare?
Hvordan skulle mit forhold til mad være i fremtiden hvordan ville det se ud?
Jeg visualiserede det igen og igen for mit indre øje. Jeg mærkede nærmest hvor rolig jeg ville være, jeg forstillede mig hele scenariet kunne udspille sig hvis jeg ikke var bange og når jeg mærkede at min mave knugede sig sammen af skræk, så lagde jeg en hånd på maven tog en dyb indånding og en langsom udånding og mindede mig selv om at det var et tegn på at jeg gjorde noget rigtig og noget der var vigtigt for mig.
Det beroligede mit nervesystem helt vildt og det ér vigtigt at du kommer lidt ud af dit alarmberedskab i de situationer og over i dit rolige og trygge nervesystem.
Derudover så kan det være rart og vigtigt at du også kan fejre, når du så endelig gør de her ting. Det kan være vigtig at du involverer nogen, der kan støtte dig og give dig en high-five når du lykkes eller være en skulder at græde ved når det er svært.
Vær tålmodig med dig selv i den her proces for det kan være svært
