En spiseforstyrrelse rammer ikke kun den berørte, men typisk alle der står vedkommende nært. Det kan være meget smertefuldt at stå på sidelinjen og ikke vide hvordan du kan støtte et menneske du holder så meget af, når de er fanget i spiseforstyrrelsens greb.
Jeg har erfaringer med pårørende samtaler både fra min tid ved Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade samt i min tid i socialpsykiatrien.
Jeg ved hvor stor en ressource du som pårørende kan være, samtidig med at du også er nødt til at passe på dig selv for at kunne være noget for nogen. Det ved du sikkert også selv, men måske aner ikke hvordan du skal gøre dette eller står helt magteløs og har brug for sparring.
Her kan jeg støtte dig/jer ved både at kunne tale med ud fra min faglige viden, men også min egen historie og hvordan det ofte er inde i hovedet ved den, der lider af en spiseforstyrrelse.